Indenfor især børnetøj og babyudstyr, vinder mærkningsordningen Oeko-tex mere og mere frem.

Men hvad er øko-tex? Er det det samme som Oekotex 100? 

Oeko-tex hedder i sin fulde længere ”Oeko-tex 100 – tiltro til tekstiler” – og det er netop det sidste, mærket handler om.

Ordningen har i mange år været kaldet øko-tex, men har skiftet stavemåde til Oeko-tex, for ikke at vildlede forbrugerne til at tro, at der er tale om økologiske stofvarer– det er nemlig ikke tilfældet.

Oeko-tex er i stedet en sundhedsmærkning, der sikrer, at du som forbruger er garanteret står med en vare i hånden, der ikke indeholder skadelige stoffer.

For at en vare må bære Oeko-tex-mærket er der nogle krav, der skal opfyldes. Disse er strengere end lovgivningen og er den samme i hele verden. Der er eksempelvis en række stoffer, som Oeko-tex-mærkede varer ikke må indeholde.

Det drejer sig blandt andet om allergi- og kræftfremkaldende stoffer samt stoffer, der er kendt for at irritere huden. Listen over ikke-tilladte stoffer bliver dog hele tiden opdateret, i takt med at lægevidenskaben og industrien får mere og mere viden på området – og det betyder, at du hele tiden er sikret det sundeste tøj, du kan finde på markedet.

Oeko-tex til baby og børn

Det er vigtigt for alle at undgå skadelige stoffer – uanset om det er i mad, kosmetik eller tøj. Men for vores små poder, som endnu er relativt uspolerede, er det endnu vigtigere. Desuden putter små børn næsten alting i munden, hvilket gør idéen om at bruge Oeko-tex mærkede produkter endnu mere relevant.

Tøj kan man naturligvis vaske, men potentielt skadelige stoffer forsvinder ikke nødvendigvis ved at blive vasket ved 40 grader. Og er der tale om eksempelvis tøjdyr, er det slet ikke sikkert, de kan vaskes.

Overvej derfor børnetøj – og især tøj til nyfødt – som er Oeko-tex-mærket.

Hvad er forskellen på Oeko-tex og økologisk tøj?

Overordnet set kan man sætte det hele på spidsen og sige, at økologi handler om at passe på miljøet og Oeko-tex handler om at passe på sundheden. Tit hænger de to ting sammen, men det er alligevel ikke altid tilfældet.

Det er derfor vigtigt at skelne mellem de to mærkningsordninger, så man ikke føler sig snydt, når man står med en ny vare i hånden.

Økologisk tøj er fremstillet af stof med økologisk oprindelse – det kan f.eks. være bomuld og hør eller uld fra økologiske får. At tøj er økologisk er dog igen garanti for, at der ikke er anvendt sundhedsskadelige stoffer til f.eks. indfarvning.

Oeko-tex-mærket tøj er derimod garanteret fri for skadelige stoffer, til gengæld er det ikke økologisk.