Hvem har ikke prøvet at gå i lidt for stramme sko for at møde et mærkeligt skønhedsideal, der ligesom højhælede sko sætter lighedstegn mellem ynde og skrøbelighed? Det er formentlig ikke noget, mænd umiddelbart kan genkende, men blandt kvinder er det ganske normalt og kan til tider føre ligtorne med sig. Disse er ikke farlige, men kan være smertefulde og er absolut ikke yndefulde.

Ligtorne er ofte til at mærke, men de kan behandles

En ligtorn opstår, når hud bliver klemt sammen, og der efterfølgende sker en hærdning af huden. Det er ikke kun fødder, de forekommer på, men her opstår de hyppigt, hvilket er ret skidt, siden du jo så kan mærke dem, når du bevæger dig rundt. Heldigvis er der mange midler til behandling af ligtorn at gøre brug af, hvis du ikke er til sinds at vente på, at ligtornen med tiden går væk af sig selv.

Sæt et blødgørende plaster på din ligtorn

Du kan eksempelvis gøre brug af ligtorneplastre, der tager brodden af smerterne via en trykaflastende virkning og bløder ligtornen op, så den efterfølgende kan fjernes med skalpel. En ligtornepen tjener samme funktion, hvad opblødning angår. Synes du, det virker skræmmende at skulle fjerne en ligtorn selv, er det bedst at få en professionel til det. Men: At fjerne selve ligtornen er kun det halve af kampen.

Gør noget ved årsagen til, at ligtornen opstod

For ligtorne bliver du formentlig ramt af igen, hvis ikke du gør noget ved årsagen til, du fik en ligtorn til at starte med – det er vigtigt, du også ser på at forebygge det. Nogle gange kan det være svært at vurdere, hvorfor en ligtorn opstod, men ved at bruge fugtighedscreme på det område, den dukkede op på, og ved at mindske presset fra tøj og sko på området, får du måske forebygget, at de kommer igen. Måske. Ellers så bør du nok søge en læge.

Prøv dig af med remedier mod ligtorne

Du kan sagtens begynde at eksperimentere med remedier mod ligtorne selv. Husk dog at læse den indlægsseddel eller den instruktion, der følger med. Bl.a. bør du undlade at bruge ligtornemiddel på modermærker, revnet og betændt hud. Og ligtorneplastre bør ikke bruges, hvis du er overfølsom over for salicylsyre, da dette typisk er det aktive stof i plastrene, der har den blødgørende virkning.

Som sagt er ligtorne ikke farlige, men de er irriterende, og du kan gøre noget ved dem.