Du har også opdaget dem på cykelstien. Det er dem, der lige pludselig, og ganske lydløst, er lige ved siden af dig op ad en hård og alt for stejl bakke. Du kæmper med livet som indsats for at holde dig i gang, og mens sveden pibler af dig, bliver du overhalet! Det er en af elcyklisterne, selvfølgelig. Den slags hurtighed og lethed på cykel er svært ikke at misunde, så er det ikke på tide selv at blive en af dem?

Elcyklen som et alternativ til bilen

Det er selvfølgelig ikke det samme at køre bil, som det er at cykle, men det er for mange, især i byerne, cyklen der er lettest at komme rundt omkring på. Det er desuden sundt at få gang i bentøjet, og glæder miljøet sig også over ikke at modtage yderligere forurening! Men der er alligevel grænser for, hvad du selv og hvad andre kan og vil cykle til. Skal du cykle i fyrre minutter i et meget bakket landskab, betyder det for mange, at de tyr til bilen eller bussen i stedet for. Det er ikke sjovt at møde op svedig og udmattet til et arrangement eller på arbejdet.

Med en elcykel vil grænserne for, hvilke distancer du kan holde til at cykle uden de store anstrengelser ændre sig. Den eldrevne motor kan nemlig klare den hårdeste del af arbejdet, når du skal op af de stride bakker, eller skal kunne holde til at cykle en lang distance og stadig nå op uden svedperler på panden.

Har du brug for en elcykel?

Det er kun dig, der kan mærke, om du har brug for en elcykel. Men er du fascineret af den teknologi, af hvad du vil kunne spare af benzin- og buspenge, så bør du helt sikkert tjekke elcykelmarkedet ud! Har du venner eller familie, der kører på elcykel, kan du spørge ind til deres egne oplevelser med skiftet.

Tag til din lokale cykelhandler og få dig en køretur på en af elcyklerne, så du kan få en fornemmelse af, hvad det vil sige at køre på el. Du skal nok opdage, om det er en fordel, du vil nyde godt af. Hvis du ved, at en elcykel kan få dig til at droppe benzindrevne køremidler oftere, kan det også være en klar klimafordel at investere i.

Held og lykke med dit cykelprojekt!