En måltidskasse er en kasse fyldt med enten færdigretter eller fødevarer samt opskrifter. Som regel fungerer en måltidskasse-ordning sådan, at man én gang ugentligt modtager en måltidskasse.

Måltidskassen vil typisk indeholde mad/fødevarer til x antal dage.

Hos langt de fleste måltidskasse-leverandører er fleksibiliteten høj, hvorfor man som forbruger vil have stor indflydelse på, hvilke retter måltidskassen enten indeholder eller indeholder fødevarerne til at lave.

Findes der måltidskasser til singler?

Ja, der findes en række måltidskasse-leverandører, der kreerer måltidskasser målrettet enlige.

En række af disse leverandører er:

  • Aarstiderne
  • Kokkens hverdagsmad
  • Bonzo
  • Det Danske Madhus.

Ulempen ved at bestille en måltidskasse som enlig er uden tvivl prisen. Man hænger nemlig typisk på en stor fragtudgift, som formentlig vil afskrække de fleste singler fra at afprøve konceptet.

Findes der måltidskasser til vegetarer?

Ja, der findes en del leverandører, der byder på måltidskasser uden kød.

Enkelte leverandører har sågar specialiseret sig i at lave måltidskasser målrettet vegetarer.

En række af de leverandører, der i skrivende stund, byder på måltidskasser målrettet vegetarer, er følgende:

  • RetNemt
  • HelloFresh
  • Aarstiderne
  • Simple Feast.

Hvilke måltidskasse-leverandører er de bedste?

Det er utroligt svært at svare entydigt på, hvilke måltidskasse-leverandører der er de bedste, da det jo langt henad vejen vil hvile på en subjektiv vurdering. Det er lidt ligesom at spørge: Hvad er bedst? Pærer eller æbler?

Sammenligningsplatformen Godappetit.dk har dog testet mere end 15 forskellige danske måltidskasse-leverandører og vurderet disse med afsæt i følgende parametre:

  • Fleksibilitet
  • Kvalitet af råvarer
  • Ry hos forbrugerne
  • Pris

Og Godappetit.dk’s top5 ser ud som følger:

  1. Ret Nemt
  2. HelloFresh
  3. Aarstiderne
  4. Bonzo
  5. Kokkens hverdagsmad.

Der er dog ingen garanti for, at din top5 vil sige lige sådan ud, hvis du testede de samme leverandører, da det kan være, at dine vigtigste vurderingskriterier er helt anderledes end Godappetit.dk’s.

Hvor mange måltidskasse-leverandører findes der?

Antallet af måltidskasse-leverandører er relativt dynamisk, da der sommetider kommer nye spillere til. Ydermere påvirkes antallet naturligvis også af, at en leverandør af og til må kaste håndklædet i ringet grundet den skarpe konkurrence.

På nuværende tidspunkt er der lidt over 15 forskellige leverandører på markedet.