Hvis du kæmper lidt med at gennemskue forskellene på en a-kasse og en fagforening, så er du langt fra alene.

Rigtig mange forveksler nemlig de to begreber med hinanden.

Hvis du tidligere har været et af de mennesker, der har gjort det, er du det heldigvis snart ikke længere. I de kommende afsnit nuancerer vi nemlig, hvad der kendetegner henholdsvis en a-kasse og en fagforening. Dette skulle gerne gøre dig bevidst om forskellene mellem disse to begreber.

Hvad er en a-kasse?

En a-kasse er en forkortelse for arbejdsløshedskasse. Man plejer at sige, at et medlemskab i en a-kasse er ens økonomiske sikkerhedsnet i tilfælde af ledighed.

Som a-kasse-medlem er man nemlig sikret dagpenge i tilfælde af ledighed. I hvert fald så længe man lever op til de gældende forpligtelser på området.

Der findes forskellige dagpengesatser, alt efter om man er deltidsforsikret, fuldtidsforsikret eller dimittend.

Ens valg af a-kasse har ingen indflydelse på ens dagpengesats. Denne sats reguleres nemlig af staten.

Hvad er en fagforening?

Hvis en a-kasse er den instans, der står for dagpengehåndtering – hvad er en fagforening så? Det kigger vi nærmere på i afsnittet her.

En fagforening forsøger at skabe så gode vilkår som muligt for sine medlemmer. Er du medlem af en fagforening, vil du blandt andet kunne få rådgivning omkring dine lønforhold, din uddannelse samt dine arbejdsforhold.

Ens fagforening vil kunne træde til med hjælp – og muligvis også juridisk bistand – i forbindelse med en række udfordringer på arbejdspladsen.

Eksempler på udfordringer, hvor ens fagforening typisk kommer en til undsætning, er hvis man fyres under graviditet, ikke får udbetalt løn eller oplever chikane på arbejdspladsen.

Mange a-kasser har også en fagforeningsafdeling

Vi tror, at årsagen til, at rigtig mange ikke kan hitte rede i begreberne a-kasser og fagforeninger, er, at rigtig mange a-kasser også har en fagforeningsafdeling.

Et eksempel herpå er Det Faglige Hus. Hos dem kan du nemlig dels være a-kasse-medlem, men hvis du ønsker det, kan du også være medlem af deres fagforening.