Lala Berlin er et af de mest populære brands herhjemme og de fleste kvinder – med adgang til Instagram – kender nok de klassiske Kufiya-print (også kaldet partisaner-print) fra de smukke Lala Berlin tørklæder. Dem begyndte influencerne at tage til sig for 5 år siden og i dag hænger de om halsen på mange kvinder. Også selvom der måske skal spares en lille smule op til de eksklusive cashmeretørklæder – og vil man ikke dét, kan man stadig nyde printet på alt fra iPhonecovers til totebags.
Men hvem er Lala Berlin egentlig? Og kan brandet mere end tørklæder?
Svaret på det sidste er: Ja, absolut! Og svaret på det første får du her.
Lala Berlin er et brand
Selvom Lala er et navn, så er Lala Berlin blot navnet på mærket. Kvinden bag hedder Leyla Piedayesh, hun er født i Teheran og er halvt iransk, halvt tysk. De 8 år boede hun i Irans hovedstad Teheran, men flygtede derefter med sin familie til Berlin. Lala Berlin bærer præg af begge dele: Det mellemøstlige print og den berlinske storbystemning.
Lala Berlin blev grundlagt i 2014 og i 2015 slog tørklædernes popularitet an og i dag er brandet internationalt anerkendt og populært hos både Cameron Diaz og Suzy Menkes.
Et af det første steder Lala Berlin slog igennem var i Danmark. Faktisk fik brandet så godt fat i særligt den københavnske modeuge, hvor det er fast gæst, at mange har troet mærket var dansk.
Mode med en politisk stemme
Dansk ér det som nævnt ikke, men hvis det var tilfældet, ville vi have grund til at være stolte. Der er nemlig meget mere end mode, som Leyla Piedayesh har på hjerte.
Som immigrant – der på egen krop har oplevet at flygte fra sit hjem og stå fremmed og delvist uvelkommen i et andet land – ligger sympatien her. Og da Lala Berlin for alvor slog igennem samtidig med flygtningestrømmen fra Syrien i 2015, har det kun været naturligt, at grundlæggeren af brandet har brugt sin stemme til at forsøge at gøre en forskel.
Blandt andet ved efter at være blevet hyldet for sin drift og sit virke indenfor modebranchen til den københavnske modeuge, gik sin gang hen ad podiet med et skilt påført teksten: I am an immigrant. Som en kommentar til politikernes evige trang til at gøre immigranterne til syndebukke og udelukkende se dem som en belastning og ikke en ressource.
I et interview til Fashionforum i 2019 udtalte Leyla Piedayesh, at har man en stemme, så skal man bruge den. Her fortæller hun, at da bl.a. Donald Trump forbød immigranter fra 11 lande at komme ind i USA, kunne hun huske, hvordan det var at være immigrantbarn og ikke høre til nogen steder. Selv i dag er hun i princippet en af dem, politikerne ikke ønsker, fordi hun har et iransk pas. Det vil hun gerne gøre op med – og jo mere hendes smukke kollektioner kommer ud, jo mere gør også hendes politiske stemme.
Læg en kommentar