Der er mange fordele ved at involvere en boligadvokat eller købermægler i dit boligkøb. I langt de fleste tilfælde vil prisen, som du skal betale for at benytte dig af køberrådgivning, tjene sig selv hjem igen. Her kan du blive klogere på, hvornår det giver mening at benytte dig af en køberrådgiver.

Hvorfor benytte sig af køberrådgivning?

Der er mange grunde til, at du bør benytte dig af køberrådgivning i forbindelse med, at du skal købe bolig. Først og fremmest er et huskøb formentlig den dyreste investering, du nogensinde kommer til at foretage. Det betyder, at det er væsentligt, at du køber en bolig, som rent faktisk er, hvad den giver sig ud for at være.

Her er der mange forskellige faktorer, som er afgørende, og de er allesammen formuleret i købsaftalen. En købsaftale er et juridisk dokument, som indeholder alle de oplysninger, der er væsentlige for dit boligkøb. Samtidig er den skrevet i et sprog, som kan være vanskeligt at forstå, hvis du ikke har en juridisk baggrund.

En køberrådgiver kan hjælpe dig med at gennemgå købsaftalen, så du er sikker på, at du forstår alle vilkår og betingelser, der gør sig gældende for handlen. Køberrådgiveren kan også hjælpe dig med at forhandle med sælgeren, så du opnår en bedre pris eller forbedrer salgsbetingelserne. Det kan være svært at gøre på egen hånd.

Få indskrevet et advokatforbehold i købsaftalen

Når du køber en ejendom, er det vigtigt, at du får en advokat eller køberrådgiver til at gennemgå købsaftalen, før du underskriver den. Det skyldes, at kontrakten kan indeholde forskellige forhold, vilkår og betingelser, som ikke er gunstige for dig. Det kan eksempelvis være, at der er tinglyste servitutter, som ikke er til din fordel.

En køberrådgiver kan hjælpe dig med at forstå indholdet af købsaftalen. Det er desuden en god idé at få indskrevet et advokatforbehold, som betyder, at du ikke er forpligtet til at betale sælger den godtgørelse, som vedkommende ellers var berettiget til, hvis du ender med at fortryde boligkøbet.

Under normale omstændigheder skal du betale sælger en godtgørelse på 1% af købesummen, hvis du gør brug af din almindelige fortrydelsesret ved boligkøb. Det kan du undgå, hvis du får indskrevet et advokatforbehold, da du frit kan udtræde af handlen, hvis der er betingelser, du ikke bør acceptere.

Du får rådgivning med udgangspunkt i din situation

Når du gør brug af en køberrådgiver, får du mulighed for at få rådgivning i forhold til netop din situation. Det kan eksempelvis være en god idé, hvis du er i tvivl om, hvilken stand boligen er i, eller om der er servitutter, som kan betyde, at du ikke må bruge boligen, som du ellers havde regner med, at du kunne.

Der er mange forskellige spørgsmål, som kan dukke op, når du skal investere i en ejendom, og her er rådgiveren den bedste til at svare på dine spørgsmål, uanset om de er banale eller mere komplicerede. Du kan finde flere svar på spørgsmål, som relaterer sig til boligkøb, ved at klikke her.