Glasfiber er et let og solidt materiale, der kan tåle en høj belastning. Styrkeegenskaberne befinder sig på et niveau, der er lavere end kulfiber, men det er samtidig langt billigere at fremstille. Læs her, hvordan du laver glasfiber.

Glasfiber bruges på steder, hvor vægten ikke er så kritisk, men der samtidig er behov for en stor styrke. Glasfiber er langt billigere end kulfiber, hvorfor det da også er at foretrække i konstruktioner, hvor kulfiberens styrke ikke er nødvendig.

Glasfiber anvendes blandt andet til både, biler, bade, vandtanke, rør, afstøbninger, sportsudstyr, kanoer og en lang række andre elementer, hvor der er behov for et let materiale, som samtidig er utroligt robust og slidstærkt.

Hvordan laver man glasfiber?

Som navnet antyder, består glasfiber af en masse tynde glastråde, som bliver samlet i bundter, hvorved der skabes tykkere tråde. Én glasfibertråd kan indeholde op mod 25.000 enkelte glasfibre – og det betyder, at glasfibertråden er enormt slidstærk.

Du kan lave vævede glasfibermåtter, som også kaldes for glasfibervæv. Disse kan komme i forskellige vævningstyper, der varierer i styrke. Du kan samtidig samle glasfibrene til måtter, hvorefter disses bliver syet sammen med polyestertråd, hvorefter de kan samles i strimler.

Glasfiber bliver masseproduceret i støbeforme, og de enkelte emner designes, så glasfibrene placeres der, hvor styrken er nødvendig. Hvis der eksempelvis er tale om en kano af glasfiber, er det nødvendigt med en støbeform.

Til støbeformen anvendes skum eller lignende materiale, der er nemt at forme, hvorefter dette belægges med polyester eller epoxy. Når glasfiberen er hærdet, er det muligt at forstærke det med flere lag, så det opnår den ønskede styrke.

Når formen er perfekt, som man ønsker den, anvendes modellen til at støbe den endelige form over. Det betyder i praksis, at man starter med at støbe en negativ form, hvorefter man kan fremstille uendeligt mange kopier af det endelige produkt.