Hvad er en bilforsikring?

///Hvad er en bilforsikring?

Hvad er en bilforsikring?

Er du lidt i tvivl om, hvad en bilforsikring egentlig er? Vil du gerne blive klogere på, hvilke forskellige muligheder for bilforsikring der er, og hvad de hver især indeholder? Så læs med her, hvor vi stiller skarpt på netop bilforsikring.

Hvad er en ansvarsforsikring?

I Danmark kan man slet ikke komme uden om at have en forsikring på sin bil. Det er ganske enkelt lovpligtigt, at man som minimum har en såkaldt ansvarsforsikring, som man heldigvis kan få relativt billigt. En sådan dækker, hvis du er involveret i et færdselsuheld og er medvirkende til, at en anden bil får skader. Ligeledes dækker den personskader på andre bilister, hvis du er skyld i deres skader.

Denne forsikring skal man altså have, så man ikke kan ende ud i en situation, hvor der ikke er nogen til at betale for de skader, du kunne komme til at forårsage på andre køretøjer eller personer. Denne form for forsikring dækker så til gengæld ikke din egen bil, og har du kun en ansvarsforsikring, kan du heller ikke få erstatning, hvis du selv kommer til skade i en bilulykke.

Hvad er en kaskoforsikring?

Vil du have forsikring af din egen bil, skal du have fat i en kaskoforsikring. Den er naturligvis en del dyrere, men til gengæld kan du så også få erstattet eller repareret din bil, selvom det er dig selv, der er skyld i skaderne. Du kan få flere forskellige former for kaskoforsikringer, alt efter hvor godt du vil være dækket, og har du eksempelvis en veteranbil eller en meget dyr bil, skal du sandsynligvis have en særlig en af slagsen.

For at finde den bedste løsning er det nemmeste, at du kontakter dit forsikringsselskab og forhører dig om mulighederne. Ligeledes er det billigste oftest, at du tegner alle dine forsikringer det samme sted, og dit forsikringsselskab kan derfor sandsynligvis give dig et godt tilbud på din bilforsikring.

Hvad er en førerulykkesforsikring?

Med kaskoforsikringen er din egen bil altså også dækket, men vil du selv være forsikret i forhold til personskader, skal du have en førerulykkesforsikring. Det er et tilkøb til kaskoforsikringen, og den dækker altså dine egne skader i tilfælde af en ulykke. Vil du gøre dig nogen forhåbninger om at kunne få erstatning, selvom det er dig selv, der for eksempel har mistet herredømmet over din bil i glat føre, skal du have denne forsikringsform.

Generelt kan du tilkøbe en bred vifte af forskellige tillægsforsikringer til din kaskoforsikring, og hvis du vil have den allerbedste løsning for lige netop dig, er det altså anbefalelsesværdigt, at du kontakter dit forsikringsselskab – eller andre selskaber, du ser potentiale hos – og forhører dig om deres forskellige tilbud og forsikringsløsninger.

By |2018-09-10T10:06:28+00:0023. september 2018|Hvad|0 Comments

About the Author:

Jeg hedder Henrik, og jeg skriver de fleste indlæg her på sitet. De er alle formet som spørgsmål og svar. Så måske kan du finde en masse ny viden (eller blive underholdt) ved at bevæge dig rundt på siden.

Leave A Comment

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.