Køkkenet bruges primært som et arbejdsområde. I køkkenet er det vigtigt, at du kan se hvad du laver og derfor har køkkenbelysning stor betydning for din dagligdag. I denne artikel kan du blive klogere på, hvilke typer lamper der egner sig bedst til dit køkken.
Pendler til køkkenet
Inden du vælger loftbelysning til dit køkken, er det utroligt vigtigt, at de lamper du vælger kan give et godt arbejdslys. En løsning mange vælger er at have flere mindre pendler hængende på række. Nogle foretrækker glaspendler, mens andre er mere til metal. Uanset om du er mest til det ene eller det andet, er et råd inden du vælger en pendel til dit køkken, at sikre dig, at lampen er åben i bunden. Hvis pendlen er åben i bunden, får du nemlig et direkte fokuseret lys ned på bordet, som også fungerer som dit arbejdsområde. Vælger du en glaspendel, vil lampens glas samtidig sørge for, lyset bliver spredt godt ud i resten af køkkenet. Er du mere til metalpendler, anbefales det at du vælger en lidt skarpere pære. Grunden til dette er, at du ikke får samme spredte lys, som glasset giver dig. Et andet tip er, at vælge en pendel til køkkenet med en glat overflade. Når du vælger lamper med en glat overflade gør du det nemmere for dig selv at vedligeholde lamperne, samt dit køkken, da de nemmere at tørre af end f.eks. pendler med riller.
Populære pendler til køkkenet
En af de mest solgte lamper gennem tiderne er Ball pendlen fra Frandsen. Lampen laves i en masse forskellige farver i en god kvalitet. Pendlerne er en del af Frandsen Ball lampeserien, som også dækker over blandt andet væg og gulvlamper. Lamperne er skabt af metal, men små huller i toppen af skærmen, som hjælper med at kaste lys opad og dermed ud i lokalet. Frandsen Ball serien er over 50 år gammel og må siges at være en rigtig klassiker. Den har været på markedet siden 1968.
Et alternativ til Spots
Køkkenbelysning dækker over mange ting lige fra spots, til loftlamper til pendler (hængelamper) eller måske endda væglamper. Men en ting der er blevet meget populært at benytte i køkkenet på det seneste, er LED strips. Disse LED strips kan du nemlig nemt og hurtigt klistre ned under køkkenskabet, så de har samme effekt som spots. Fordelen er her, at der ikke skal udføres ligeså meget monteringsarbejde. Du kan også bruge LED strips i skabe og skuffer i køkkenet, så der altid er lys i disse. LED strips købes i pakker som gerne måler enten to, tre eller fem meter.
Læg en kommentar