Skal klubben på træningslejr eller træningsophold et sted uden for de vante rammer, for at tømre holdet (eller klubben) sammen og for at få intens og god træning i løbet af nogle dage eller en uges tid, så kan i tage til Sønderjylland og finde alt hvad i behøver.

I Rødding Centret, som også er et Danhostel, finder du både gode overnatningsmuligheder for børn og voksne, lækker mad og ikke mindst gode trænings- og fritidsfaciliteter.

Rødding Centret er et oplagt valg til jeres træningslejr af følgende årsager:

  • Der er 2 sporthaller, som kan benyttes til mange forskellige ting. Bl.a. til basket, volley, fodbold, håndbold, gymnastik og meget andet. I den ene hal er der også springgrav og andre faciliteter der er specielt velegnet til gymnastik.
  • Der er en svømmehal med 25 meter svømmebassin, med helsebad, børnebassin, klatrevæg, vipper, spa, dampbad og sauna.
  • Udendørs er der mange fine græsbaner og en kunstgræsbane fra 2016, samt 2 tennisbaner.
  • Centret råder desuden bl.a. over 2 biografsale, bibliotek, skydebaner, springgrav, fysioterapeut og eget fitnesscenter.
  • Der er rigtig gode muligheder for både overnatning, samt spise og drikke i centret café.

Et sportophold i Rødding giver således både mulighed for mange gode træningstimer, men åbner også op for mange hyggelige timer i klubbens og fællesskabes ånd i centret når der skal holdes fri og slappes af.

Rødding ligger lige midt i Sønderjylland, hvilket iver fine muligheder for udflugter til større byer i nærområdet, da både Ribe, Esbjerg, Kolding, Haderslev, Vejen, Christiansfeld og flere andre byer ligger indenfor 20-40 minutters kørsel.

Det giver jer mulighed for at tage endagsudflugter til mange spændende lokationer i lokalområdet.