Det kan være vanskeligt at finde en dygtig revisor eller en dygtig advokat. Ikke fordi, de ikke findes – der findes skam masser af dygtige revisorer og advokater, men der findes også det modsatte. Samtidig handler det også om, at du skal have tillid til en ”fremmed”, som vil komme til at overskride din normale private sfære.

Både revisoren og advokaten skal vide nogle ting om din forretning eller dig, som du måske ikke normalt deler med nogen. I begge tilfælde kan du selvfølgelig hører din omgangskreds, om de har nogen erfaringer, som de vil dele ud af. Men selvom nogle af dem kender en god revisor eller advokat, er det ikke sikkert, at du vil synes om vedkommende.

Hvordan finder jeg en dygtig revisor?

Når du skal vælge revisor, er der flere faktorer, du skal tænke over. Tag en snak med den revisor, du har udset dig, og få afklaret nedenstående forhold.

  • Har du nogle unikke behov, så skal revisoren kun takle disse.
  • Har revisoren nogen erfaring inden for samme branche som din?
  • Hvad koster revisoren om året, og kan der komme ekstraudgifter?

Læg også mærke til, om revisoren virker interesseret og initiativrig under jeres uforpligtende møde.

Hvordan finder jeg en dygtig advokat?

Når du skal vælge advokat, skal du først og fremmest kigge på advokatens speciale. Der er forskel på, om du f.eks. skal bruge en skilsmisseadvokat, en erstatningsadvokat eller en boligadvokat.

Når du har fundet den advokat, du måske vil bruge, så få afklaret nedenstående forhold.

  • Spreder advokaten sig vidt – altså har flere specialer?
  • Tag et møde med advokaten – hvordan er jeres kemi?
  • Få et skriftligt prisoverslag for din sag – evt. fra flere

Du bør også tjekke Advokatnævnets hjemmeside. Her kan du bl.a. se, om advokaten er blevet irettesat eller har fået bøder for overtrædelse af Advokatsamfundets etiske regler.