Snorken er et fænomen de fleste af os er bekendt med. Og om det er dig selv eller din sidemand der snorker så er en ting sikkert – at ligge øre til snorken kan ødelægge nattesøvnen. Men hvorfor er det vi snorker og hvad skyldes den irriterende lyd? I denne artikel giver vi svar på netop disse spørgsmål, og guider dig samtidig til hvordan snorken kan afhjælpes. 

Hvad er snorken?

Vi kender den ærgerlige lyd der opstår når folk snorker, men hvad er årsagerne bag? Faktisk så skyldes selve snorkelyden, at luften fra vores vejrtrækning får det bløde væv i næse og svælg til at vibrere. 

Hvis vores svælg er for snævert, har luften fra vores vejrtrækning ikke nok rum til at passere gennem luftvejene, og her opstår de vibrationer som skaber den irriterende snorken. 

For de som snorker vil der altså være snæver plads i svælget, og dette kan der være en række årsager til. Følgende punkter er nogle af de mest hyppige. 

  • Overvægt: Som overvægtig kan snorken hænge sammen med, at der er ekstra fedt omkring halsen og dermed mindre plads til luftgennemstrømning.
  • Rygning: Som ryger er der større risiko for tæthed i næse samt inflammationer i hals og mund. Dette er alt sammen med til at gøre passagerne i luftvejene mindre.
  • Alkohol: Når man drikker alkohol forværres slapheden af vores halsmuskulatur of snorkelyden forstærkes. 
  • Ansigtstræk: Vores ansigtstræk kan også være af betydning. Eksempelvis kan en skæv næseryg, eller forstørrede mandler være årsag til snorken. 
  • Sove på ryggen: Når man sover på ryggen er der større chance for, at tungen vil falde tilbage i svælget og skabe en smallere passage i vores luftveje. 

Hvor udbredt er snorken?

Snorken bliver af de fleste betragtet som en triviel affære. Faktisk så oplever op til hver fjerde dansker regelmæssig snorken. Forekomsten af snorken er hyppigere hos mænd end hos kvinder, og undersøgelser viser at omkring 60 % af mænd og 40 % af kvinder mellem 40 og 65 år snorker. Snorken er altså en helt almindelig gene, og selvom det ikke i sig selv er skadelig for vores sundhed og helbred, kan det være til stor irritation for vores sengepartner. 

Dette bringer os videre til det næste punkt, for hvordan kan vi behandle snorken? 

Behandling af snorken

Ren viljestyrke vil ikke være nok til at få bugt med snorken. Forsøg derfor med nedenstående råd, for at komme din snorken til livs. 

  • Undgå at sove på ryggen: Når vi sover på ryggen er der som sagt større chance for at snorke. Skift derfor til at sove på siden, på den måde vil tungen have sværere ved at falde tilbage i halsen. 
  • Vægttab: Overvægt medfører en risiko for snorken, da der vil være mere fedt omkring halsmusklerne. Prioriter derfor jævnlig motion og sund kost,  som led i at afhjælpe snorken. 
  • Gør brug af lægemidler: Nogle gange kan det kræve mere end blot at ændre sin soveposition og usunde vaner. I stedet kan man gøre klogt i at benytte sig af anti-snorke midler. Her er Asonors anit-snorke næsespray en sand favorit. 
  • Skær ned på rygning og alkohol: Både alkohol og rygning kan være årsager til hyppig snorken. En ide kan derfor være at undgå eller i hvert fald skære ned på dette, da det kan have en negativ indvirkning på vores luftveje. 

Vi håber ovenstående har gjort dig klogere på snorken, og ikke mindst hvordan man kan komme den til livs og få roen tilbage i soveværelset.