Det bliver hele tiden nemmere at streame film via nettet. Både fordi vores internethastigheder løbende bliver hurtigere, vores mobile dataabonnementer bliver større, og fordi film og video streaming hele tiden bliver nemmere tilgængeligt. Men selvom det er nemt, er det så også lovligt at streame film via nettet?

Svaret er tvetydigt. For jo, det er lovligt at streame film via nettet, så længe du bruger de rigtige kanaler. Og omvendt, så er det ulovligt at streame film via nettet, hvis du gør det fra de forkerte hjemmesider.

Stream film med lovlige streamingtjenester

Heldigvis er det nemt at finde lovlige streamingtjenester på internettet. Der findes nemlig et utal af streamingtjenester, hvor du betaler et månedligt abonnement, for at få adgang til indholdet på den pågældende tjeneste.

Disse streamingtjenester er registrerede virksomheder, som er troværdige og, som bruger en andel af indtjeningen fra dine månedlige abonnementsbetalinger, til at købe rettighederne til at vise diverse indhold, herunder film og serier.

Du kender muligvis allerede streamingtjenester som Netflix, Viaplay, HBO Nordic, TV2 Play og flere. Gennem disse er det lovligt at streame film og andet indhold via nettet.

Læs mere om film streaming og find lige præcis den lovlige streamingtjeneste, som passer bedst til dit behov.

Ulovlig streaming af film

Hvis du holder dig til de streamingtjenester, som du kan finde via ovenstående link, så er du altså sikret. De er nemlig lovlige at benytte, og dermed kommer du ikke i problemer, hvis du streamer dine film via deres hjemmesider.

Hvad du derimod godt kan komme i problemer for, er at streame film via ulovlige hjemmesider. Disse vil typisk dukke op på Google, hvis du søger “watch X free”, og vil være proppet med reklamer for pengespil, dating og andre voksenrelateret indhold. Derudover, så har de typisk mærkelige webadresser, som for eksempel slutter på .ru, .it, eller lignende, frem for at slutte på .dk eller .com.

Det er alle små tegn, som kan hjælpe dig med at identificere en ulovlig hjemmeside. Som hovedregel vil en side, der viser de nyeste film uden at opkræve betaling, være ulovlig at benytte.

Så hold dig fra disse, og benyt dig i stedet af ovenstående lovlige streamingtjenester. Dermed slipper du for at komme i problemer med retten og politiet.