En håndstand er en træningsøvelse, hvor man, som navnet antyder, står med hovedet nedad, hvor det kun er hænderne, der er i kontakt med underlaget.

Positionen er især kendt fra gymnastik og yoga, hvor det er en vigtig og betydningsfuld øvelse. Også i akrobatik og cirkusartisteri er den velkendt og meget anvendt, da en fristående håndstand er et bevis på en stærk overkrop, samt sublim balance.

Igennem de seneste par år, med opblomstringen af yoga, gymnastik og bevægelseskultur, har håndstanden fået en central rolle i fitnessverdenen. Det er noget, som flere og flere ønsker at lære. Derfor er det også kommet langt flere dygtige undervisere og trænere, der har specialiseret sig i netop denne disciplin.

Hvorfor træne håndstand?

Udover at opnå en stor grad af balance og kropskontrol, så er håndstand faktisk også en udmærket styrkeøvelse. Det kræver en stor styrke i både arme og skulderparti, at kunne holde sig stående på hænder.

Især hvor man skal stå helt lige, som der oftest stræbes efter i gymnastikkens verden. Så skal der virkelig arbejdes på både mobilitet og styrke i skuldre og ryg.

Desuden åbner en hånstand op for en lang række andre træningsøvelser. Pres til håndstand, armbøjninger på hænder, forskellige opgange og endda håndstand på én arm. Det er alt sammen øvelser, der er mulige, når først den fritstående håndstand mestres.

Hvordan lærer man bedst at stå på hænder?

Håndstand kræver meget øvelse og træning, især hvis den skal læres fritstående, altså uden en væg eller anden støtte. Så det er helt klart en fordel at have anden træningserfaring, i form af styrketræning, yoga, gymnastik eller lignende.

Først og fremmest skal man teste for at se, hvor meget mobilitet der er i både skuldre og håndled. Det vil afgøre, hvor meget tid der skal afsættes til den del. Det kan sagtens være, at du allerede har smidigheden til at træne håndstanden specifikt. Dog vil det altid være godt at teste, så man ved, om det er noget der skal arbejdes på sideløbende.

Herefter kan man begynde specifik træning mod at kunne stå på hænder. Her startes der næsten altid med enten en væg som støtte, eller med spot fra en anden person. Dette giver mulighed for at få mere tid på hænder, uden hele tiden at skulle sparke op og falde ned igen kort tid efter.

Når først der er brugt en solid mængde tid på at øve med spotter eller op ad væggen, kan der fortsættes til at øve opspark uden støtte. Det vil med al sandsynlighed også være en langt større succes, end hvis man starter direkte med at øve opspark fritstående, uden nogen tidligere træning eller forberedelse.