Man antager, at mellem hver tiende og hver femte person skærer tænder om natten. Når man sover, har man ikke kontrol over sine kæbemuskler, og så kan det ske, at man skærer tænder. Det kan give mange gener så som hovedpine, spændinger i kæbe og nakke eller slitage på tænderne. Det kan også ske, at man ikke føler sig udhvilet, når man vågner om morgenen.

En bideskinne kan oftest løse problemet

En populær løsning på bruksisme, som er det medicinske ord for lidelsen om at skære tænder, er at anskaffe sig en bideskinne. En bideskinne kan bestå af hård eller blød plastik. Den skal placeres i overmunden når man skal sove. Den stopper ikke kæberne fra at lave de bevægelser, som de laver, når man skærer tænder. Til gengæld forhindrer den, at tænderne slider på hinanden, og de absorberer trykket, sådan at de øvrige gener mindskes eller forhindres.

Kæberne bliver nemlig ikke så belastede af at bide ned i en bideskinne, så kæbespændinger og hovedpinen forsvinder, når man bruger en bideskinne om natten.

Skinnen tilpasses dine tænder

Nogle vælger at få lavet en bideskinne ved tandlægen. Det er nemt, og så kan tandlægen tilpasse bideskinnen til lige præcis dine tænder. Til gengæld er det også ret dyrt at få det lavet hos en tandlæge, og man kan gøre det meget billigere ved at købe en bideskinne på nettet. Her er det vigtigt at vælge den rigtige model, så kig eventuelt på en bideskinne test for at finde den bideskinne med bedst kvalitet.

De bideskinner, der bestilles over internettet, skal man selv tilpasse sine tænder. Dette er slet ikke så besværligt, som det måske kan lyde. Man skal blot placere skinnen i varmt vand, så den bliver opblødet, og herefter bide sammen om den for at tilpasse den unikt til sine egne tænder.