Hvordan indretter man en varebil?

En varebil der er indrettet godt giver både højere effektivitet og mere arbejdsglæde. Her kan du læse om, hvad du skal være opmærksom på, når du skal indrette en håndværker- eller montørbil.

Det første step i en succesfuld bilindretning er at finde ud af, hvad der skal kunne være i bilen. Først når du ved, hvilke materialer der skal være plads til, kan du begynde at tænke i opbevaringsløsninger. Der er kæmpe stor forskel på, om bilen skal bruges af en maler, der skal have plads til store spande, eller om det er til en elektriker, der har brug for en masse små rum til skruer og stikkontakter.

Næste step er at finde en leverandør, der kan levere og montere reoler i bilen. Du tænker måske: Kan jeg ikke bare selv bygge reolerne? Det kan du godt, men inden du bliver færdig vil det oftest være en både dyr og dårlig løsning. Selv de billigste færdige reolløsninger vil være bedre, end det du selv kan bygge. Og når du regner tid og materialer med, så er det overhovedet ikke billigt at bygge selv.

Der findes en lang række leverandører af bilindretninger i Danmark, og der er et stort udvalg i kvaliteter og priser. Generelt set, så er der en fornuftig sammenhæng mellem pris og kvalitet.

Du kan få et overblik over leverandører her.

Det kan være en god ide at få et tilbud fra mere end en leverandør. Når du skal vælge den leverandør, du skal bruge, så husk at lave en fair sammenligning af de tilbud du har fået. Du kan ikke sammenligne udelukkende på prisen. Det er vigtigt at du vurderer din generelle oplevelse af kvaliteten, og den løsning der er blevet præsenteret. Oftest vil skuffer være med til at hæve prisen, men de kan være yderst praktiske.

Husk altid at sammenlign vægten på de reoler, du har fået tilbud på. Tunge reoler er noget skidt for brændstoføkonomien og samtidig kan tunge reoler give udfordringer i forhold til bilens tilladte lasteevne.

Når du skal finde ud af, hvad der koster at indrette varebilen, så er der en række omkostninger ud over selve reolerne, du bør tage højde for: Montage, bund og sider, lys og evt. strøm.

Selvom en god varevognsindretning kan koste mange penge, så er det som regel givet godt ud. Investeringen tjener sig hjem i form af højere effektivitet. Og så er det også værd at huske, at en indretning sagtens kan bruges til mere end en bil. Så når du skifter bil, kan indretningen uden problemer flyttes med over i den nye bil.