Har jeg brug for en psykolog?

Alle mennesker møder problemer når de går igennem livet, og mange af dem kan man heldigvis godt selv håndtere. Men nogen gange vokser problemerne sig for store, og så kan det pludselig være svært at overskue hvordan man bedst håndterer en svær livssituation. Der sker faktisk det, at når du er allermest presset, så lukker hjernen ned, så det også bliver endnu sværere at se situationen udefra.

Men træk vejret dybt, sænk skuldrene og bryg en god kop kaffe – her kommer et par vigtige overvejelser til dig, som er i tvivl om, hvorvidt et samtaleforløb hos en psykolog er noget, som kunne være gavnligt for dig.

Er mit problem stort nok?

Mange starter fejlagtigt med at kigge på selve problemet og overveje om det at man har lavt selvværd, familieproblemer eller whatever man nu går og slås med – om problemstillingen så at sige gør en berettiget til at opsøge hjælp hos en psykolog.

Men sådan hænger det altså ikke sammen.

Det er meget mere afgørende hvordan problemstillingen opleves for dig, og om det er en størrelse du selv kan håndtere.

Hvor længe har du gået rundt med dit problem?

Har du i årevis forsøgt at løse et mentalt problem der bare bliver ved og ved med at føles som en uløst Rubiks-terning der er umulig at finde orden i, så er det tydeligt at du ikke kan løse det selv og har brug for professionel hjælp udefra. Men mindre kan selvfølgelig også gøre det. En god tommelfingerregel kunne være, at hvis du efter 3 måneder stadig går og bakser med noget der er svært, så kan det tyde på at du ikke selv har kunnet finde den rette måde at gå til det på. Med den måde at anskue det på, bliver det også tydeligt at man ikke nødvendigvis behøver at søge professionel hjælp, bare fordi man har været lidt gnaven siden reolen faldt ned af væggen i torsdags…

Hvor meget fylder det i din hverdag?

Der er selvfølgelig stor forskel på, om dine tanker hele dagen kredser om det der er svært, eller om det blot er noget du indimellem oplever som en irriterende summen fra en flue. Men når man eksempelvis bliver nærsynet, så er det noget der kommer gradvist over en lang periode, og derfor opdager man det ikke fra dag til dag. Pludselig har man bare svært ved at se detaljerne i trækronerne, men man er samtdig i tvivl om, om alle andre også har det på den måde. Og når man så en dag spankulerer tilbage fra synstesten hos optikeren, så fatter man simpelthen ikke, at man har gået rundt så længe med et dårligt syn.
Sådan kan det også være når det kommer til ens psykiske velbefindende. Man vænner sig simpelthen gradvist til stenen i skoen, og derfor så opdager man det først for sent. Men prøv at mærke efter hvor meget det egentlig fylder for dig.

Kan jeg tale med venner og familie om det?

Fællestrækket ved at tale med venner/familie og så en psykolog er, at det kan være rigtig gavnligt at få vendt situationen med nogen udefra. Venner og familie har ofte også en stor forståelse for hvem du er som menneske, og derfor kan de ofte være gode at tale med. Og de har ofte også en stor omsorg. Men det er ikke altid at de er de rigtige at betro sig til, og det er ofte her, at en psykolog kommer ind i billedet.

Psykologen har to andre fordele: Nemlig at være en “uvildig” person helt udenfor det hele, og så selvfølgelig en dyb faglig indsigt i psykologiske mekanismer.

Prøv en test

Nogen gange kan det være nemmere bare at prøve en test, så hvis du mere er til den slags, så kan du forsøge dig med har-jeg-brug-for-en-psykolog-testen, som er udviklet af en autoriseret psykolog.

Når du har prøvet den, så får du en vejledende, faglig vurdering af om psykologhjælp kunne være gavnligt for dig.

Den tager et minuts tid, og kan selvfølgelig ikke stå alene i vurderingen. Det skal mere ses som en hjælpsom rettesnor.