Hvor låner staten penge?

///Hvor låner staten penge?

Hvor låner staten penge?

Det er et godt spørgsmål, men inden vi når dertil, er det relevant at spørge om hvorfor staten egentlig låner penge? Behovet for et lån opstår som udgangspunkt, når udgifter overstiger indtægter og der ikke er opsparing til at dække underskuddet. Den offentlige saldo er forskellen på hele den offentlige sektors indtægter fratrukket den offentlige sektors udgifter. Indtægterne består typisk af skatter, og udgifterne er statslige lønninger, veje, sygehuse, skoler, kontanthjælp – alt det som staten nu engang betaler. Statsgælden er således et udtryk for det akkumulerede statslige underskud på den offentlige saldo.

I perioder med lavkonjunktur kan det give god mening at øge statsgælden. Når der er lavkonjunktur vil arbejdsløsheden stige, hvilket vil give øgede udgifter til understøttelse ligesom at skatteindtægterne vil falde, da der ikke er så mange i arbejde som førhen. Det kan derfor give god mening at fremskønne og starte store offentlige projekter for ”kickstarte” økonomien. En ny bro eller jernbanebyggeri giver en masse direkte som indirekte arbejdspladser. Det vil i langt de fleste tilfælde betyde, at der kommer et underskud på den offentlige saldo og statsgælden dermed øges. På trods af underskuddet skal der stadigvæk betales løn til offentligt ansatte, vejene skal vedligeholdes og pensionerne skal udbetales. Hvor får staten så pengene fra til dette, når kontoen er tom? Har staten bare en meget store kassekredit i Danske Bank eller hvordan?

Statsobligationer er statens kassekredit

Måden, hvorpå staten får finansieret sit underskud på, er via statsobligationer. En obligation er at sammenligne med et gældsbrev, og staten udsteder altså disse obligationer med en påtrykt rente. Køberene af statsobligationen får således en rentepræmie for at stille kapital til rådighed for staten. Renten er et udtryk for en risikopræmie og den har gennem tiden renten bevæget sig både op og ned. I starten 1990erne så vi renteniveauer på omkring 10% for danske statsobligationer og i dag (2018 i skrivende stund) er den effektive rente nede under 0,5% – i praktisk talt ingenting. Det skyldes at Danmark for tiden betragtes som et meget sikkert sted at opbevare sine midler. Er du interesseret i de historiske renteniveauer, kan du besøge Danmarks Statistik. De har blandt andet en side, hvor du kan se udviklingen på den effektive rente på forskellige landes statsobligationer siden 1989.

Ifølge nationalbanken var Danmarks statsgæld på 449 milliarder kroner, hvilket sammenlignet med andre lande er meget lavt. Det svarer til 21 procent af Danmarks BNP.

Hvem køber statsobligationerne?

Det gør alle! Virksomheder, andre stater, private borgere, pensionskasser – ja selv midler på børneopsparinger kan investeres i statsobligationer. Fordelen ved obligationer er, at de er mere sikre end aktier og afkastet er kendt i perioden (såfremt udstederen ikke går konkurs), men ulempen er at de giver et lavere afkast end aktier og de kan være mindre likvide (nogle obligationer kan være svære at sælge før udløbstid).

By |2018-02-21T20:10:25+00:0021. februar 2018|Hvor|0 Comments

About the Author:

Jeg hedder Henrik, og jeg skriver de fleste indlæg her på sitet. De er alle formet som spørgsmål og svar. Så måske kan du finde en masse ny viden (eller blive underholdt) ved at bevæge dig rundt på siden.

Leave A Comment

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.